Book et foredrag med Maria Holm

Sådan bliver du mønsterbryder – et foredrag

Hør om, hvordan Maria Holm skabte en ny begyndelse i voksenlivet efter en utryg opvækst

Book et inspirerende foredrag om en mønsterbryders vej til frihed. Maria Holms foredrag er en personlig beretning om at blive voksen efter omsorgssvigt. Det handler om den sociale arv, om ofte at føle sig utryg, og hvad der skal til for at blive tryg igen. Maria Holm er mønsterbryder. Hun fortæller med åbent hjerte om den vej og transformation, der gjorde hende fri til at leve et tilfredsstillende liv efter en traumatisk opvækst.

Hun voksede op i en dysfunktionel familie uden stabile rammer og en utryg tilknytning til sine forældre. Hun måtte i en alt for tidlig alder lære at klare sig selv. Prisen var høj, som den er for alle børn, der ikke får støtte og ro til at udvikle et sundt fundament. Senere i livet mærkede hun, at fundamentet der skulle bære hende gennem ungdommens og voksenlivets krav, manglede.

Børn der udsættes for omsorgssvigt, lærer tidligt at lukke ned for deres følelser, og det kan gøre livet rigtig svært. Og det var ikke anderledes for Maria Holm. Langt ind i voksenlivet kæmpede hun med stress, ængstelse, en selvdestruktiv adfærd, en frygt for at fejle og en følelse af at være forkert.

Maria giver videre, hvordan du bygger et nyt og trygt fundament i livet

En beretning om en personlig transformation i voksenlivet

Men der kom en dag, hvor hun fik nok. Livet skulle ikke mere fortsætte med denne smerte. Hun tog en beslutning om at ændre sit liv, og den beslutning blev vejen frem mod et helt nyt liv for hende. Gennem forskellige former for terapi, meditation og en helbredende kontakt til naturen, begyndte hun at heale. Hun fik repareret fortidens sår og traumer, og skabt et nyt og trygt fundament for sig selv i livet. Mange års indre uro og kamp blev erstattet med tillid, ro, glæde og overskud.

Foredraget viser, hvordan man bliver mønsterbryder

Maria Holm fortæller ærligt og oprigtigt om, hvad hun gjorde for at bryde fri af den sociale arv. Hun fortæller om de negative mønstre og den langvarige tilstand af stress og frygt, hun levede med. Hun taler blandt andet om:

  • hvordan MINDFULNESS og nærvær healer nervesystemet.
  • hvad et sundt fundament er, og hvordan man skaber det.
  • hvorfor TERAPI I NATUREN spiller en vigtig rolle for helbredet.

Maria Holm er uddannet socialrådgiver, psykoterapeut, MBSR-MINDFULNESS LÆRER FRA ÅRHUS UNIVERSITET, og brænder for at udbrede kendskabet til redskaber, der kan sætte mennesker fri, på trods af en svær og belastet barndom.

Hendes KURSER OG TILBUD hjælper andre mønsterbrydere med at skabe et sundt fundament, så de kan leve et liv med mere overskud, glæde og mening. Hendes metoder er forskningsbaserede og foregår gennem individuel terapi, kurser og som gruppeforløb særligt målrettet mønsterbrydere.

Individuel terapi

Hvis du ikke ønsker at deltage i kurser og gruppeforløb, tilbyder jeg individuel terapi. Du har et stærkt ønske om at skabe forandring i dit liv, og det kan jeg hjælpe dig med. Du kan vælge mellem almindelig terapi eller terapi i naturen.

Kurser

Døjer du med indre uro, nervøsitet eller angst. Er du bange for, ikke at slå til? Det kan være symptomer fra et over-belastet nervesystem. Mine kurser og forløb kan styrke dig, så du kan skabe et nyt fundament i livet.

Tilbud og kurser

Læs min introduktion og få overblik over mine tilbud. Mit arbejde handler om at øge bevidstheden om den negative sociale arv og de mønstre der følger med. Og endnu mere om de redskaber, der kan sætte mennesker fri igen.

Tilbud til kommuner

Jeg holder oplæg for social-rådgivere, sagsbehandlere og pædagoger i kommunerne. Det er især med fokus på den sociale arv, mønsterbrydning som voksen og sårbarhed hos borgerne.