Traumer må ikke stoppe dig fra at leve

Ubearbejdede traumer kan styre dit liv. Her får du hjælp til at finde en ny vej frem

Social arv og traumer må ikke stoppe dig fra at leve dit liv. Få hjælp til at bygge et nyt liv på et stærkt fundament.

Som uddannet psykoterapeut MPF er jeg specialiseret i at arbejde med tidlige traumer (barndomstraumer) og den sociale arv. Jeg arbejder med dig, der ønsker at bryde dine uhensigtsmæssige mønstre. Du har et stærkt ønske om at skabe et nyt og bedre liv, og det kan jeg hjælpe dig med. Jeg har god erfaring med at kombinere terapi med ophold i naturen. Derfor kan du vælge mellem to typer individuel terapi:

  • Almindelige psykoterapeutiske samtaler i mit lokale – (evt. over Skype) Jeg har lokale i Åndehullet som ligger i udkanten af Frederikssund.
  • Terapi, samtaler og meditation i naturen (primært i Nordskoven v. Jægerspris). Læs mere her om: TERAPI I NATUREN

Er du åben for at udvikle dig sammen med andre, så tag et kig på mine KURSER OG GRUPPEFORLØB.

Book en terapi-session allerede i dag

Kan du genkende disse problemer? De kan stamme fra barndomstraumer

  • Du frygter forandringer, f.eks. nyt job, uddannelse mv.
  • Du har gentagne problemer i dine relationer, – parforhold, familie eller kolleger
  • Du gentager et mønster, hvor du bliver over-ansvarlig for andre, og har svært ved at drage omsorg for dig selv
  • Du har svært ved at håndtere pres og krav fra omverdenen og sige fra
  • Du føler du skal præstere og have styr på det hele og har svært ved at slappe af
  • Du kender følelsen af forkerthed, ængstelse og opgivelse rigtig godt
  • Du længes efter mere ro og balance i dit liv, men ved ikke hvor du skal starte

Læs her hvad jeg kan hjælpe dig med

  • at du finder vej til en ny bevidsthed omkring dig selv og dit liv, så du kan skabe et nyt og sundt fundament for dig selv.
  • at sætte spot på, hvordan dine overlevelsesstrategier spænder ben for dig og forhindrer dig at leve det liv du ønsker.
  • at håndtere udfordringer i forhold til angst, langvarig stress, overbekymring og frygt.
  • at du bliver mere opmærksom på dine behov, så du bedre kan sige fra og drage omsorg for dig selv.
  • at du får  konkrete redskaber til, hvordan du finder indre ro og balance i din hverdag. 

De individuelle sessioner en en kombination af samtale terapi og nærværstræning. Processen er primært kropsorienteret og eksistentiel. Det vil sige fokus ikke så meget er på fortiden, men en fordybelse ind i nuet i forhold til følelser og tanker som dukker op i situationen. Under sessionen kan der også være elementer fra mindfulness baseret terapi og kognitiv terapi. Endvidere drømmearbejde og kreative processer når og hvis det er befordrende for din process.

Har du brug for yderligere information, er du meget velkommen til en afklarende og uforpligtende telefonsamtale på 20 64 50 53. Alternativt kan du sende en sms, eller skrive til mig på: maria@nybegyndelse.dk

Jeg glæder mig til at få en snak med dig.

Tilbud og kurser

Læs min introduktion og få overblik over mine tilbud. Mit arbejde handler om at øge bevidstheden om den negative sociale arv og de mønstre der følger med. Og endnu mere om de redskaber, der kan sætte mennesker fri igen.

Kurser

Døjer du med indre uro, nervøsitet eller angst. Er du bange for, ikke at slå til? Det kan være symptomer fra et over-belastet nervesystem. Mine kurser og forløb kan styrke dig, så du kan skabe et nyt fundament i livet.

Book et foredrag

Du kan booke et foredrag med Maria Holm. Det er en personlig beretning om, hvordan man kommer videre i voksenlivet efter omsorgssvigt. Det handler om den sociale arv, og hvad der skal til, for at blive tryg igen.

Tilbud til kommuner

Jeg holder oplæg for social-rådgivere, sagsbehandlere og pædagoger i kommunerne. Det er især med fokus på den sociale arv, mønsterbrydning som voksen og sårbarhed hos borgerne.