Tilbud & kurser – til professionelle, private og foreninger

Velkommen til psykoterapeut Maria Holms hjemmeside

Her på siden finder du en introduktion og oversigt over mine forskellige tilbud

Mit arbejde er et tilbud om at øge bevidstheden om NEGATIV SOCIAL ARV og konsekvenserne heraf. Jeg brænder for at formidle redskaber, der kan hjælpe dem, der lider under uhensigtsmæssige mønstre. Vi kan ikke leve her og nu, så længe vores nervesystem er fanget i fortiden. Mine tilbud der består af kurser, foredrag og terapi – formidler inspiration, viden og redskaber. Målet er, at du finder ro, accept og fred med dig selv. Eller bliver bedre til at arbejde med mennesker i en sårbar situation.

Ud over mine tilbud og kurser til professionelle, private og foreninger, har jeg også GRATIS INSPIRATION ONLINESe mere om de transformerende redskaber længere nede på siden …

Viden der viser en ny vej frem

Ønsker du et tilbud der skaber varig forandring

Mit budskab er, at du kan skabe en ny begyndelse ved at lære dig selv at kende på ny. Det er lidt som at skrue tiden tilbage, og starte forfra. Tillærte mønstre kan aflæres igen. Du kan ÆNDRE DIN HJERNE og dit AUTONOME NERVESYSTEM, ved at følge en række øvelser og discipliner. Mine kurser og tilbud hjælper dig til at opbygge energi og overskud. At bryde med fortidens negative mønstre kræver nemlig overskud og øvelse – lidt ligesom at styrke en muskel. Det er der ingen af os der gør over en nat, men alle kan lære det. Og du behøver ikke leve et liv, hvor alt er en kamp. Du kan skabe et liv der giver mening for dig, og din rejse kan starte her.

Aktuelle kurser

22. september 2019 kl. 10:30 – 17:30
Munke Bjergby v. Sorø

 

1 DAGS FORDYBELSES RETREAT – med fokus på frigørelse fra fortiden

SKAB RO OG BALANCE I DIT NERVESYSTEM

og lær at bryde de mønstre der begrænser dig

Kender du til at føle sig stresset, ængstelig eller nervøs? Har du svært ved at finde ind til en dybere ro og tage ordentligt vare på dig selv? Så kan dette kursus være noget for dig.

Ængstelse og uro i kroppen kan være tegn på, at dit nervesystem er overbelastet og har måske været det længe. Gennem enkle øvelser, lærer du hvordan du får større kontakt til dine ressourcer og genskaber ro og balance i krop og sind.

På denne dag introduceres du til, hvordan det autonome nervesystem og hjernen reagerer på langvarig stress og belastning, der skaber negative mønstre.
Vi vil fordybe os ind i nogle af de virkningsfulde afspændingsøvelser og evidensbaserede metoder som Maria Holm vil introducere og guide dig igennem.

Øvelserne består af mindfulness og nærværs øvelser med eller uden blid musik, samt enkle yoga og afspændingsøvelser. Øvelserne foregår liggende, siddende eller stående.
Hvis vejret er til det, vil der være enkelte øvelser udenfor på græsset.

Midt på dagen vil der være ca. 75 minutters frokostpause og mulighed for at gå en stille tur udenfor eller i den nærliggende skov.

På dagen vil der løbende være refleksion og mulighed for at stille spørgsmål.

Dagen sluttes af med evaluering og hvad du tager med dig.

DETTE FÅR DU MED DIG fra RETREATET:

Indsigt i de 4 fokusområder der støtter dig i at bryde med uhensigtsmæssige mønstre, skabe indre ro og ny bevidsthed.

1. Det autonome nervesystem og hjernen som øger forståelsen og healende accept
2. En praksis af mindfulness, der øger dit nærvær, indre ro og opløser negative mønstre
3. Naturen som healende kraft til at genvinde klarhed og overskud
4. Etablering af en ny selvkærlig ledelse som nyt fundament i dit liv.

———————————————————
EKSTRA BONUS: efter dagen får du adgang til 2 af Maria Holms indtalte lydfiler med mindfulness- og afspændingsøvelser.
———————————————————
NB. Begrænset antal pladser, maks. 8 deltagere

TID OG STED: Søndag den 22. september fra kl. 10:30 – 17:30 (husk at møde senest 10 min. før vi starter)

PRAKTISK: tag afslappet og løstsiddende tøj på, medbring frokost et liggeunderlag og evt. en notesbog. (I øvrigt vil der være masser af tæpper og puder som du kan benytte)

FROKOST: du skal selv medbringe frokost og der er køleskab du kan opbevare den i. På dagen bliver der serveret kaffe, te, vand, snacks og frugt.
——————————————————
PRIS: kr. 1150,- for hele arrangementet
NEDSAT PRIS kr. 950,- pr. pers. hvis i tilmelder jer 2 sammen.

TILMELDING: Beløbet kan overføres via MobilPay 75324, eller konto nr.: (Merkur): Reg.nr. 8401 Kontonr: 0001284761

Når din tilmelding er registreret vil du modtage en faktura.

Tilmeldingsfrist senest den søndag den 8. september.

——————————————————
ADRESSE: Munke Bjergbyvej 31, 4190 Munke Bjergby (v. Sorø)
——————————————————

Maria Holm hjælper dig, – som føler dig tynget af uhensigtsmæssige vaner og begrænsninger der kan stamme fra utryghed tidligere i livet, – med at finde indre ro, accept og modet til at leve det liv du længes efter.

Maria er uddannet psykoterapeut MPF og MBSR mindfulnesslærer ved Aarhus universitet, Dansk Center for Mindfulness. Hun har som terapeut, coach og underviser næsten 20 års erfaring med at hjælpe mennesker i kontakt med deres ressourcer og potentialer.

Individuel terapi

Hvis du ikke ønsker at deltage i kurser og gruppeforløb, tilbyder jeg individuel terapi. Du har et stærkt ønske om at skabe forandring i dit liv, og det kan jeg hjælpe dig med. Du kan vælge mellem almindelig terapi eller terapi i naturen.

Kurser

Døjer du med indre uro, nervøsitet eller angst. Er du bange for, ikke at slå til? Det kan være symptomer fra et over-belastet nervesystem. Mine kurser og forløb kan styrke dig, så du kan skabe et nyt fundament i livet.

Book et foredrag

Du kan booke et foredrag med Maria Holm. Det er en personlig beretning om, hvordan man kommer videre i voksenlivet efter omsorgssvigt. Det handler om den sociale arv, og hvad der skal til, for at blive tryg igen.

Tilbud til kommuner

Jeg holder oplæg for social-rådgivere, sagsbehandlere og pædagoger i kommunerne. Det er især med fokus på den sociale arv, mønsterbrydning som voksen og sårbarhed hos borgerne.